Henstilling fra green-keeper teamet
Nyheder - Page

Henstilling fra green-keeper teamet

Greenkeeper-teamet henstiller til, at al trafik på banen sker med omtanke for greens og omkringliggende områder.

I øjeblikket køres der generelt for tæt på greens og for-greens.

Da græsset befinder sig i en vækstperiode, er det vigtigt at minimere belastningen for at sikre optimal vækst. Greenkeeperne har observeret betydeligt slid på de nævnte områder og opfordrer derfor alle spillere til at holde passende afstand til greens og for-greens, især når der benyttes vogn.

Det er en vigtig del af god golfetikette aldrig at køre mellem greenbunkeren og greenen. Alle spillere bør nøje overveje, hvordan de bedst muligt kan skåne disse sårbare områder på banen.

Nogle steder er der opsat “spærre-buer” for at begrænse trafikken. Det er dog ønskeligt at minimere brugen af disse, da de gør vedligeholdelsesarbejdet, såsom græsslåning, mere besværligt. Din omtanke for banen er med til at sikre de bedst mulige spilleforhold for alle.