Dato for matcher

18/4 klubmatch
9/5 klubmatch
22/5 klubmatch
6/6 klubmatch
20/6 klubmatch
Cross country en dag i uge 27

31/7 – sommerfest
22/8 – Hadsten Optik match
11-12/9 – klubmesterskab
26/9 klubmatch
31/10 – afslutningsmatch

Klubmatcher

Som de foregående år vil matchudvalget også i 2021 arrangere et antal matcher i løbet af sæsonen. Matcherne vil fortrinsvis være på søndage, men lørdage kan også forekomme.

Matcherne vil for de flestes vedkommende være åbne, dvs. at spillere fra andre klubber også kan deltage. Gæstespillere udefra skal betale både green- og matchfee. Åbnings- og afslutningsmatcher samt klubmesterskab vil kun være for klubbens medlemmer, og sommerfestmatchen vil være delvis åben, dvs. man kan invitere en gæst med, hvis man selv deltager.Matcherne spilles i 3 – 4 forskellige rækker, inddelt efter handicap. I A-rækken spilles slagspil med handicap og nogle gange stableford. I de øvrige rækker spilles altid stableford. Der vil være præmier i alle rækker. Der er indlagte konkurrencer med nærmest flag på par-3 hullerne og længste drive.

Man kan se datoerne for matcherne i klubbens og golfbox´ kalender. Tilmelding foregår altid via golfbox. Betaling af matchfee sker ved tilmelding på Mobilepay 1154XU – “Golfmatcher Markusminde. I golfbox kan man under ”Info” se nærmere oplysning om spiltyper mv. under hver enkelt match.I forbindelse med nogle af matcherne arrangeres der fælles spisning. Dette fremgår af Info. I disse matcher vil der været en forhøjet matchfee.Vi håber at kunne starte i april, men vejret og – især – coronarestriktioner vil afgøre, hvornår og hvordan den/de første matcher afvikles.

De foregående år har klubmatcherne genereret et overskud – fortrinsvis p.g.a. sponsorater – til klubben. Da vi nu er overgået til ny ejerform, vil klubmatcherne have en ”lukket” økonomi. Dvs. alle indkomne sponsorater og matchfee-penge bliver i matchudvalget og bruges til præmier i løbet af sæsonen.Til klubmatcherne vil der være en handicapgrænse. Ikke for at udelukke begyndere men for at sikre et godt spilleflow under matchen. Det anbefales, at begyndere starter med hcp-matcher for at få lidt rutine i at spille matcher inden man melder sig til klubmatcherne

Matchudvalget

Matchudvalget består pt. af:

Jacob Tretow Loof, tlf. 3149 8330,

mail tretowski@hotmail.com

Preben Ørbæk, tlf. 2257 5820,

mail jumber@jubii.dk

John Nielsen, tlf. 2373 9154,

mail anette.john@birkeslund.com

Jacob Kronborg, tlf. 2869 6837, mail jacobkronborg3@gmail.com

Du er altid velkommen til at kontakte én af os ved spørgsmål eller tvivl.