Torsdagsgolf 2022
Alle med DGU-kort og medlemskab i Markusminde Golfklub kan spille torsdagsgolf.
Hvis du ikke har været med til torsdagsgolf før, kommer her en kort introduktion:
Torsdagsgolf er en turnering, som løber over lidt mere end 4 måneder, hvor man som deltager har én tællende runde pr. uge spillet på Markusminde Golf Club's bane. Resultaterne opdateres løbende hver uge, så man på et skema på klubbens hjemmeside kan følge sin samlede placering.
Torsdagsgolf 2022 er slut. Resultatet i de enkelte rækker ses efterfølgende.
Tak for i år - vi ses til næste år og præmierne overrækkes til næste match, DJURSLANDS BANK-matchen - søndag, den 25. september-
Generelt:
Der spilles i 2 eller flere rækker opdelt efter handicap afhængig af deltagerantal, typisk med ca. 20 deltagere i hver række.
Der er præmier til de 3-4 bedste i hver række sammenlagt.
Man kan spille enten onsdag eller torsdag i hver uge. Kun golfrunder spillet på Markusminde Golf Club's bane er gældende til torsdagsgolf.
Man er selvfølgelig velkommen til at spille begge dage, men kun én runde kan bruges i torsdagsgolf. Og det siger næsten sig selv, at man inden ugens første onsdag-/torsdagsrunde skal have besluttet, hvilken runde man vil bruge i turneringen.
Man skal spille med en markør. Man kan altså ikke bruge runder, hvor man spiller alene. Markøren behøver ikke at være med i torsdagsgolf turneringen. Man skal selv skaffe en markør at spille med.
Efter den gældende runde, skal man sende et foto eller lign. af scorekortet, evt. et skærmprint af et elektronisk scorekort fra golfbox eller Glfr med angivelse af, hvem markøren var.
Man skal ikke aflevere et fysisk scorekort. Gem din egen kopi af scorekortet, indtil du på skemaet kan se, at scoren er korrekt opdateret.
Scorekortet skal sendes senest om fredagen i samme uge. Senere indsendte scorekort er ikke gældende.
Scoren sendes til Jacob Kronborg enten på sms, tlf. 2869 6837, eller på mail: jacobkronborg3@gmail.com.
Gennemførelse:
Første spillerunde er i uge 18, dvs. første mulige spilledag er onsdag den 4. maj.
Sidste spillerunde er i uge 35, dvs. sidste mulige spilledag er torsdag den 1. september.
Scoren vil blive opdateret/skal være opdateret i golfbox uanset resultatet.
For at der skal være plads til, at familien kan komme på ferie, trækkes resultaterne af de 5 dårligste runder fra i det samlede resultat.
Man kan således være væk i 5 uger og stadig have det maksimalt gældende antal runder.
Tilmelding – og betaling af match-fee:
Match-fee på 50 kr. skal indbetales til Jacob Kronborg på MobilPay til 2869 6837, med angivelse af navn og "torsdagsgolf".
Alle indkomne penge går ubeskåret til præmier.
Man kan løbende melde sig til over hele sæsonen.
Evt. spørgsmål rettes også til Jacob.