Gennem flere år har en lille gruppe på 12-14 mandlige medlemmer i MGC rejst til Porto Santo, for at spille golf under varmere himmelstrøg, når vejret i Danmark er gråt og vinterligt.
Der er vist interesse blandt flere medlemmer for at komme med, og det er derfor besluttet, at vi forsøger at lave en "MGC Porto Santo tur 2026" for alle.
I øjeblikke er der tilsagn fra 14 medlemmer, og hvis du har interesse i en hyggelig uge med all inklusiv, 5-6 dages golf i selskab med medlemmer du kender, så kontakt Mogens Priess-Sørensen, der er "rejse-koordinator" for rejsen. Ring på 2883 5618 eller send til mail mogens@priess.it.
Ønsker du at vide hvem der er med, skal du kontakte Mogens, da vi ikke - grundet data-reglerne - kan give en deltageroversigt her på siden. Men du kan fint ringe og høre hvem der er med, så du ved hvem du skal tilbringe ugen sammen med. Samkøring til/fra Billund aftales normalt mellem deltagerne. Tidligere deltagere vil huske, at en uges parkering i Billund var gratis - det er det IKKE længere!
Foruden det at spille golf* under varme himmelstrøg, hygger vi os sammen i baren og ved midddagen om aftenen. Der er fint tid til at cykle en tur (gratis cykler), ligesom en rask travetur ind til byen er en oplagt udflugtsmulighed. Læs endvidere mere om mulighederne på Primo Tours' hjemmeside...
*: Der arrangeres en daglige turnering, hvor man - hvis man vil være med - betales 1€ dagligt, som går til præmier.
Omkring golf og golfbanen kan det oplyses:
Banen kan spilles af alle - nogle huller vil måske give en "streg" - men alle kan være med.
Der kan lejes golfvogn hvis man ikke vil går rundt med sin bærebag, og der kan naturligvis lejes buggy (vi laver normalt forudbestilling af buggy'er).
Der ændres gerne på holdene hver dag, så man ikke går med de samme hver gang.
Hvis vi bliver mange på turen, vil præmieceremonien blive flyttet fra golfbanens klubhus til hotellet, men det oplyses dernede.
Generelt kan det siges, at vi spiller golf på niveau som "Tirsdagsgolf" i MGC.
Informationer om rejsen - som er arrangeret af Primo Tours.
Destination: Porto Santo - en mindre ø med uspoleret natur, en venlig lokalbefolkning, imponerende bjerglandskaber og ikke mindst
en fantastisk 9 km. lang sandstrand. Porto Santo byder på indbydende klima året rundt.
Porto Santo er beliggende ca. 43 km. nordøst for Madeira i det smukke Atlanterhav.
Hotel: Vila Baleira med mini all inklusive samt ø- all inklusiv.
Link: www.primotours.dk/rejsemal/porto-santo/beskrivelse
Afrejse: Billund mandag, den 02. februar 2026 kl. 08.05 (mødetid kl. 06.00)
Hjemrejse: Porto Santo mandag, den 09. februar 2026 kl. 13.00 (afgang fra hotellet kl. ca. 10.00)
Pris: kr. 7.500,- pr. person
Depositum: kr. 2.000,- pr. person opkræves i forbindelse med bindende tilmelding den 15. maj 2025
Slutbetaling: Opkræves 60 dag før afrejse
Værelsestyper:
- Prisen inkluderer ophold i almindeligt dobbeltværelse
- Eneværelse tillæg kr. 1.100.- pr. person
- Dobbeltværelse med skrå havudsigt tillæg kr. 350.- pr. person
- Dobbeltværelse med havudsigt tillæg kr. 550.- pr. person
- Suite med havudsigt tillæg kr. 900.- pr. person (omfatter en stue med sofagruppe og seng + et værelse med seng = lille lejlighed - perfekt for 2 personer)
Pris inkluderer:
Pension: All inklusiv
Charterpakken; Transfer, mad på flyet t/r, 15 kg bagage + 5 kg håndbagage
Plads i flyet: Gruppen er garanteret at sidde sammen i flyet
Golfpakken: Fri golf og 1 stk. golfbags 15 kg
5 forhåndsreserveret tee times (2 før kl 11.00 og 3 efter kl 11.00)
Gratis bus mellem hotellet og golfbanen hver dag.
Bussen kører til golfbanen om formiddagen og retur om eftermiddagen. Tidspunkterne oplyses på destinationen.
Turistskat
De lokale myndigheder på Porto Santo har indført en turistskat på hotelovernatninger fra og med den 1. februar 2025. Afgiften er Primo Tours uvedkommende, og er ikke inkluderet i rejsens pris. Afgiftspris pr. nat pr. person 2€ som betales direkte til hotellet ved check-in.
Generel info:
- Vort tilbud hos Primo Tours gældende ved min. 10 personer - hvilket allerede er opfyldt.
- Der skal afgives bindende tilsag senest den 15. maj 2025
Læs mere om golf på www.primotours.dk/rejsemal/porto-santo/golf.