Skovtroldene efterlyser nye “trolde”, der en gang imellem kan afse nogle timer på vores dejlige bane. Man skal ikke nødvendigvis være med hver gang, men når det passer ind i kalendere.
Skovtroldene er en gruppe af ihærdige medlemmer, der mødes hver mandag i ulige uger kl. 9.00 til morgenkaffe og briefing. Her får vi en snak om arbejdsprogrammet for dagen, og hvad der trænger sig på af tiltag.
Vi fælder og beskærer træer og buske, plejer søerne og hjælper med at vedligeholde bunkers og teesteder mv. Vi reparerer og fremstiller bænke og skraldespande efter behov.
Vi sørger også for, at vores små hjælpere, fuglene i området, har et sted at bo, ved at fremstille og opsætte fuglekasser.
Når dagens arbejde er forbi kl. 13, serveres der øl og frokost på husets regning, og ikke mindst får vi os en rigtig god snak. Det er et uforpligtende fællesskab, hvor man ikke behøver at melde afbud, men tilmelder sig fra gang til gang.
Har du lyst til at prøve selskab med troldene, er du mere end velkommen – der kræves ingen forudsætninger – bortset fra et godt humør 😊.
Kontakt skovtroldene@markusmindegolf.dk eller info@markusmindegolf.dk