Resultater klubmatcher 2026

Information & billeder fra klubmatcher opdateres her - resultater kan findes i Golfbox


GOLFEXPERTEN's åbningsmatch 2026

Årets første klub-match – GOLFEXPERTEN's åbningsmatch 2026 – blev afviklet under forhold, som selv den mest kræsne greenkeeeper ville nikke godkendende til.

En del sol og næsten ingen vind – naturligvis præcis det vejr, man ikke kan bruge som undskyldning for en dårlig runde. De 83 fremmødte spillere, fordelt i fire rækker, havde en dejlig dag på en bane, der stod skarp og klar til kamp.

For første gang i år blev der spillet fra de normale tee-steder – velkommen tilbage til virkeligheden efter en lang vinter med vinter-tee-steder, hvor man kunne bilde sig selv ind at være bedre end man er.

Der blev præsteret flotte runder – A-rækken blev f.eks. vundet i 71 slag = banens par. Rækkerne B, C og D blev vundet med henholdsvis 38, 36 og 39 point.

Resultaterne i de enkelte rækker ses i matchens leaderboard – vælg række, og se om du skal fejre eller fortrænge dagen.

Endelig skal der lyde en STOR TAK til dagens match-sponsor GOLFEXPERTEN i Tilst, hvor kyndige medarbejdere står klar til at hjælpe dig med alt fra ny driver (som bestemt ikke er skyld i dine bogeys) til alt andet udstyr, dit spil måske mangler.


Vinder Golfexpertens åbningsmatch 2026


Klub turnering

Årets anden klub-match blev afholdt søndag, den 3. maj – og igen viste vejrguderne sig fra deres golfvenlige side. De seneste dages næsten sommerhede og strålende sol havde ganske vist taget en lille pause, men betingelserne var mere end fine – og det afspejlede sig tydeligt i dagens runder.


A-rækken blev vundet i -1 af Jacob Kronborg, med Omer Jason tæt i hælene på andenpladsen – også i -1. En tæt dyst, hvor kun et bedre handicap måtte afgøre sagen!


B-rækken havde Lone Lilley Holck i front med flotte 38 point. Godt spillet!


C-rækken bød på nogle virkelig imponerende præstationer. Lene Svinth Jøhnke satte tryk på leaderboardet med hele 46 point – det er den slags runder, man fortæller om resten af sæsonen 🙂 - og som giver et nyt og noget lavere hcp ;-). Anden- og tredjepladsen fulgte med hele 40 point hver, så podiet var bestemt ikke til at kimse af. Godt spillet af Christian Brask og Jonna Zeuthen Bach, som kom ind som nummer to og tre!


Se hele leaderboardet her (vælg række) …


Klub turnering

Pinsematch i strålende vejr – og en aldrig så lille kontroversiel idé

Pinsemandag bød på match med ikke mindre end 57 spillere, fantastisk vejr og en bane i topform – som sædvanligt står Markusminde skarpt, når det gælder.

På terrassen efter runden – dér hvor de bedste idéer opstår, og hvor handicappet aldrig er skyld i noget – blev der fremsat et forslag, der fik øllene til at gå den gale vej for mere end én:


Hvad nu hvis vi til næste år holder en match, hvor vi ser pinsesolen danse? Det kræver naturligvis, at vi er på plads, når solen stikker hovedet op over horisonten. I dag var det præcis kl. 04:49. 

Man kan jo altid drømme...

Reaktionerne på terrassen var… blandede. En enkelt nikkede entusiastisk – men det var sandsynligvis, fordi han var ved at falde i søvn. Resten gemte sig bag øl-glassene.

Vi konkluderer derfor, at idéen hermed er parkeret smukt i rough’en, og at dagens tidsplan – som fungerede aldeles perfekt – fastholdes til næste år. Nogle traditioner er bedst, som de er. 


A-rækken blev vundet i 67 slag af René Hansen, med Mathias Jeppesen tæt i hælene på andenpladsen med 69 slag – se de næste i rækken på Golfbox

B-rækken havde John Nielsen i front med flotte 39 point. Godt spillet! – Jane Lindgaard var – som sædvanligt – med fremme, men måtte også med 39 point nøjes med en andenplads på grund at et lidt højere hcp. – se de næste i rækken på Golfbox

C-rækken bød igen på nogle virkelig imponerende præstationer. Sanne Damgaard Salomonsen satte tryk på leaderboardet med hele 44 point – det er den slags runder, man fortæller om resten af sæsonen – og som giver et nyt og noget lavere hcp ;-). Anden- og tredjepladsen fulgte med hele 43 og 38 point, så podiet var bestemt ikke til at kimse af. – se de næste i rækken på Golfbox

Se hele leaderboardet her (vælg række) …


Klub turnering | Søndag, den 21. juni 2026

Matchen blev afviklet med ikke mindre end 55 spillere – ganske som lovet – i fantastisk vejr – og dejligt køligere end lørdagens 30+ grader 🙂

Banen var igen i topform – og det var grillholdet bestemt også 🙂


A-rækken blev vundet i flotte 66 slag af Gary John Osbon, med Son og Ulrik tæt i hælene med 68 og 69 slag – se de næste i rækken på Golfbox.


B-rækken havde en udenbys spiller i front: Peter Sjøstedt fra Lyngbygaard Golf Klub gik hjem med sejren på 38 point – samme pointantal som de tre næste, så der har været trængsel om pladserne.


C-rækken blev vundet af Julie Philipsen med 39 point, og denne gang måtte Jane nøjes med en andenplads, efterfulgt af Erik Horup på tredjepladsen.


D-rækken bød på nogle virkelig imponerende præstationer. Henrik Lykkegaard Poulsen satte tryk på leaderboardet med hele 47 point – en runde, han nok kommer til at fortælle om resten af sæsonen, og som givetvis betyder en pæn barbering af hcp'et. Anden- og tredjepladsen fulgte lige i hælene med 41 og 38 point, så podiet var bestemt ikke til at kimse af...

Se hele leaderboardet her (vælg række) …

IMG 0335 2
previous arrow
next arrow

Dagens fotograf: Flemming Olsen


Klub turnering | Søndag, den 2. august 2026

Dagens "Hadsten Optik"-match i MGC – der var syn for sagen!

Dagens klubmatch, sponsoreret af Hadsten Optik, bød på flotte præstationer rundt om hele banen – og et par af dem krævede slet ingen brille for at få øje på.

Gruppe A (slagspil)

Rene Hansen tog en suveræn førsteplads – hjulpet godt på vej af et usædvanligt lavt antal slag på hul 13, hvor han leverede en flot HOLE-IN-ONE.

Stort tillykke med bedriften, Rene – det hul har nok aldrig set noget skarpere!

De tre bedste i gruppen kom alle ind under par. Tillykke til jer alle tre.

Gruppe B

Måske for at undgå for meget praleri fra Rene ved aftensbordet, satte Jane sig igennem med 40 stableford-point og sikrede sig førstepladsen, tæt forfulgt af 39 og 37 point på plads nummer to og tre.

Gruppe C

Lykke Sabrina Hansen er tydeligvis ved at finde melodien – hun kom hjem med hele 43 point. Stort tillykke med nyt hcp! 😊

Nummer to og tre fulgte flot efter med 40 og 37 point.


Tak til Hadsten Optik for sponsoratet af dagens klubmatch – og til dem, der ikke nåede præmielisten: måske er det på tide at få synet tjekket, inden I næste gang skal sigte mod flaget?


Klubmesterskaber 2026 - afholdt 22. & 23. august 2026

81 spillere havde tilmeldt sig klubmestersbaberne 2026.

Meget fin opbakning må det siges, men specielt godt var det, at ni medlemmer havde tilmeldt sig i junior-rækken. Det vidner om, at ungdomsudvalget fortsat gør et stort og prisværdigt arbejde.

Klubmesterskaberne havde følgende vindere - som kan kalde sig "Klubmester 2026":

  • Juniorrækken Marius Brøgger Andersen
  • Damer 55+ Hanne Farsø Rasmussen
  • Herrer 55+ Allan Achton Sørensen
  • Damer Julie Philipsen
  • Herrer Emil Baastrup Neve

Øvrige deltageres placeringer kan ses i lederboard - som du finder her...

Stableford turneringen havde følgende vindere (som ikke fremgår af leaderbord’et):

A-rækken:

Jeppe Frost Balsby (herre): Lørdag 39 | Søndag 34 = 74 stableford point

Mogens Sandø Lund (herre 55+): Lørdag 43 | Søndag 30 = 73 stableford point

Torben M. Olsen (herre 55+): Lørdag 33 | Søndag 39 = 72 stableford point

Rene Hansen (herre 55+): Lørdag 39 | Søndag 32 = 71 stableford point

Freddy Sørensen (herre 55+): Lørdag 35 | Søndag 34 = 69 stableford point

B-rækken:

Lisbeth Sonnichesen (dame 55+): Lørdag 38 | Søndag 35 = 73 stableford point

Jørgen Andresen (herre 55+): Lørdag 36 | Søndag 35 = 71 stableford point

Erik Rasmussen (herre 55+): Lørdag 33 | Søndag 37 = 70 stableford point

Per Fabricius (herre 55+): Lørdag 36 | Søndag 37 = 70 stableford point

Søren Kellenberger (herre 55+): Lørdag 37 | Søndag 33 = 70 stableford point

C-rækken:

Villum Krog Nikolaisen (junior): Lørdag 42 | Søndag 42 = 84 stableford point

Ida Marie andreassen (junior): Lørdag 41 | Søndag 40 = 81 stableford point

Viggo Eggert Andreassen (junior): Lørdag 35 | Søndag 45 = 80 stableford point

William Lindstrøm Würtz (junior): Lørdag 35 | Søndag 43 = 78 stableford point

Vitus Munksgård Baggesen (junior): Lørdag 40 | Søndag 31 = 71 stableford point


Der skal lyde en STOR TAK til Bauhaus i Tilst, som igen har været hoved-sponsor for klubmesterskaberne.

Klubben medlemmere opfordres naturligvis til at benytte sig varehuset - hvor alle projekter starter...


Klubturnering - afholdt 13. september 2026

Solskin og portugisisk vinbazar til søndagens MGC Match

Søndag den 13. september dannede rammerne om en forrygende MGC match, hvor hele 54 spillere mødte op fordelt på tre rækker.

Selvom dagen lagde ud med en smule småregn, holdt det ikke humøret nede. Vejrguderne smilede hurtigt til golfspillerne, og matchen blev rundet af i smukt solskin og dejligt vejr.

Der blev leveret nogle særdeles skarpe præstationer ude på banen, og vinderne i de tre rækker blev:

  • Gruppe A: Vundet i flot stil med blot 69 slag – hvilket er imponerende to slag under par!
  • Gruppe B: Vundet med solide 38 point.
  • Gruppe C: Vundet med flotte 40 point.

Et overflødighedshorn af præmier

Takket være Hans Jørgen Pedersen var præmiebordet denne søndag ekstraordinært velspækket. Klubben havde indkøbt hele 60 flasker lækker portugisisk vin gennem Hans Jørgen, hvilket betød, at der var masser af præmier at kæmpe om. Der var således hele 8 præmier i hver række samt lidt ekstra godt til de dygtige og heldige vindere.

Tak til alle deltagere for en fantastisk dag på banen og et stort tillykke til de mange præmietagere – som ses på billedet.

Se vinderne i de tre rækker her (vælg række)...

Matchsponsorer 2026

Golfexperten_Logo2