Klub turnering | Søndag, den 21. juni 2026 | OPDATERET

Matchen blev afviklet med ikke mindre end 55 spillere og – ganske som lovet – i fantastisk vejr, og dejligt køligere end lørdagens 30+ grader 🙂

Banen var igen i topform – og det var grillholdet bestemt også 🙂

A-rækken blev vundet i flotte 66 slag af Gary John Osbon, med Son og Ulrik tæt i hælene med 68 og 69 slag – se de næste i rækken på Golfbox.

B-rækken havde en udenbys spiller i front: Peter Sjøstedt fra Lyngbygaard Golf Klub gik hjem med sejren på 38 point – samme pointantal som de tre næste, så der har været trængsel om pladserne.

C-rækken blev vundet af Julie Philipsen med 39 point, og denne gang måtte Jane nøjes med en andenplads, efterfulgt af Erik Horup på tredjepladsen.

D-rækken bød på nogle virkelig imponerende præstationer. Henrik Lykkegaard Poulsen satte tryk på leaderboardet med hele 47 point – en runde, han nok kommer til at fortælle om resten af sæsonen, og som givetvis betyder en pæn barbering af hcp’et. Anden- og tredjepladsen fulgte lige i hælene med 41 og 38 point, så podiet var bestemt ikke til at kimse af…

Se hele leaderboardet her (vælg række) …


Stemningsbilleder fra matchen – Fotograf Flemming Olsen