Nye lokalregler gældende for spil på MGC

Som mange sikkert allerede har opdaget – og er blevet informeret om – er der kommet justeringer til lokalreglerne for spil på banen.

De opdaterede lokalregler fremgår af scorekortet og kan også ses på hjemmesiden her: Lokalregler MGC

Kort om ændringerne:

Mange af banens fysiske OB-pæle er nu fjernet. Det skyldes ikke, at områderne ikke længere er OB – de er det stadig – men at naturlige afgrænsninger (hegn, grusveje mv.) nu definerer OB-grænsen i stedet for pæle.

Konkret gælder følgende:

  • Hegnet i skoven ved hul 12 er OB.
  • Grusvejen ved hullerne 13, 14, 15 og 16 er OB.
  • Grusvejen mellem hul 2 og hul 9 er OB – denne grusvej er også OB ved spil på hul 4.

Den fulde lokalregel-tekst findes på scorekortet og på hjemmesiden.