Pinsematch

Pinsematch i strålende vejr – og en aldrig så lille kontroversiel idé

Pinsemandag bød på match med ikke mindre end 57 spillere, fantastisk vejr og en bane i topform – som sædvanligt står Markusminde skarpt, når det gælder.

På terrassen efter runden – dér hvor de bedste idéer opstår, og hvor handicappet aldrig er skyld i noget – blev der fremsat et forslag, der fik øllene til at gå den gale vej for mere end én: Hvad nu hvis vi til næste år holder en match, hvor vi ser pinsesolen danse? Det kræver naturligvis, at vi er på plads, når solen stikker hovedet op over horisonten. I dag var det præcis kl. 04:49. 🌅

Man kan jo altid drømme.

Reaktionerne på terrassen var… blandede. En enkelt nikkede entusiastisk – men det var sandsynligvis, fordi han var ved at falde i søvn. Resten gemte sig bag øl-glassene.

Vi konkluderer derfor, at idéen hermed er parkeret smukt i rough’en, og at dagens tidsplan – som fungerede aldeles perfekt – fastholdes til næste år. Nogle traditioner er bedst, som de er. 🏌️⛳

A-rækken blev vundet i 67 slag af René Hansen, med Mathias Jeppesen tæt i hælene på andenpladsen med 69 slag – se de næste i rækken på Golfbox

B-rækken havde John Nielsen i front med flotte 39 point. Godt spillet! – Jane Lindgaard var – som sædvanligt – med fremme, men måtte også med 39 point nøjes med en andenplads på grund at et lidt højere hcp. – se de næste i rækken på Golfbox

C-rækken bød igen på nogle virkelig imponerende præstationer. Sanne Damgaard Salomonsen satte tryk på leaderboardet med hele 44 point – det er den slags runder, man fortæller om resten af sæsonen – og som giver et nyt og noget lavere hcp ;-). Anden- og tredjepladsen fulgte med hele 43 og 38 point, så podiet var bestemt ikke til at kimse af. – se de næste i rækken på Golfbox

Se hele leaderboardet her (vælg række) …